Til arkæologi og Afrikainteresserede,

Efter Olorgesailie opholdet kørte vi nordpå og krydsede Ækvator. Efter tre dages kørsel (mest på grusveje) var vi fremme ved Lake Turkana. Her besøgte vi en Ertebølle boplads - undskyld, en El Molo landsby. Eller rettere den ene af de to landsbyer, der er tilbage. El Molo stammen består kun af 2000 mennesker. Deres hytter ligger ved søbredden og de lever på ertebøllemaner af fiskeri.

Nu bor vi ved bredden af Lake Baringo i det samme hus, som vi boede i sidste år. Forleden aften, da det var mørkt, var der prusten i området. Efter at Klaus havde hentet stavlygten fik syn for sagen: Tre flodheste gik og græssede på vores græsplaene.

Billedet af os er taget i går udenfor vores guide Titus hus. Foran mig kan man se toppen af en bunke tøj, som vi har foræret familien.

I morges var vi på bådtur ud til den største af ørne i Lake Baringo. Vi var i land for at se på kogende vand og damp, der steg op fra undergrunden. -Der er ikke noget at sige til, at det er varmt her.

Vi håber, at I finder ud af det med snevejret!

Hilsen fra Klaus, Niels og Erni

Til arkæologivenner og Afrika interesserede,

Hermed en hilsen fra vores ydmyge hytter i Olorgesailie et stykke syd for Nairobi. -Vi har dog en stor bil holdende udenfor samt hund og kat på kost.

Vi har haft en god tid sammen med vores venner fra tidligere besøg her i dette område: Apollo familien, som vi tilbragte hele søndagen sammen med, og Philip og hans familie fra manyattaen (=masailandsby) Olekumkum. Der fik de en masse tøj m.v.

Vi kommer også en masse ud i solen,  for bl.a at se ned i jorden.
Vil har ikke set andet end solskin, og om natten er der stjerner på: Orion lige over hovedet om aftenen og Karlsvognen står på hovedet, når vil står op om morgenen. Vi tager helst afsted ved solopgang kl. 7 aht. temperaturen (30 - 40 grader midt om dagen).

Der er meget mere at fortælle, blot fra perioden indtil nu, men det må vente.

Varme hilsener fra Klaus, Niels og Erni

Pressemeddelelse • 2015-01-28 07:24 CET

2014 bød på rekordmange fund af danefæ. Nationalmuseet udstiller fra 30. januar nogle af de bedste og mest usædvanlige fund.

Aldrig har Danmarks amatørarkæologer fundet så meget danefæ, som de gjorde i 2014. Hele 7176 genstande blev via de danske lokalmuseer indleveret til danefævurdering på Nationalmuseet. I 2013 modtog Nationalmuseet til sammenligning 5556 genstande, ligesom der også i de foregående år har været indleveret et stadigt stigende antal fund – men 2014 er ny rekord.

Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen glæder sig over, at den danske muld stadig rummer så mange værdifulde genstande.

- Jeg er imponeret over, at de dygtige metaldetektorfolk år efter år gør så mange fund. Takket være detektorfolkene kan arkæologer og historikere nu fortælle en langt mere nuanceret Danmarkshistorie, siger Per Kristian Madsen, som er dybt taknemmelig over den indsats, som detektorfolkene gør.

Udover glæde vækker de mange fund dog også en smule bekymring hos Nationalmuseets direktør:

- Jeg er naturligvis glad for, at de mange detektorfolk redder så meget danefæ som muligt, men de mange fund viser også, at dyrkningen af markerne slider hårdt på vores fortidsminder, og desuden medfører det et pres på både lokalmuseernes og Nationalmuseets ressourcer. Vi har derfor svært ved følge med og konservere og bestemme de mange fund af danefæ, siger Per Kristian Madsen.

Han erkender, at der har ophobet sig en del genstande. Derfor har Nationalmuseet i 2014 opnormeret sit danefæsekretariat. Nationalmuseet har også afsat flere midler til konservering af danefæ i 2015 og arbejder på at effektivisere processerne og samarbejdet med lokalmuseerne, så puklen over den kommende tid forhåbentlig ikke vokser, og sagsbehandlingstiden ikke bliver længere, end den er.

Sølvtøj og sjældne smykker

En del af de mange danefæfund fra 2014 kan nu opleves i Nationalmuseets danefæudstilling, som åbner den 30. januar. Danefæudstillingen er en særudstilling, der viser et udvalg af de danefæfund, som blev fundet i 2014, samt fund, hvor danefædusøren blev udbetalt i 2014.

Der er en romersk mønt genbrugt 1000 år senere i vikingetiden, et menneskekranium fra bronzealderen og sølvtøj fra forliste svenske krigsskibe. Der er prægtige møntskatte, guld og sjældne smykker, flintøkser og meget, meget mere blandt de mange sjældne danefæfund i udstillingen.

Direktør Per Kristian Madsen glæder sig til at gå udstillingen igennem og se på rigdommen og finde sine egne favoritter - præcis som de mange findere også kan gøre, for de er nemlig inviteret til åbningen og den efterfølgende danefædag den 30. januar. I alt 120 amatørarkæologer deltager i en særlig temadag på Nationalmuseet tilrettelagt særligt for dem. Her vil Nationalmuseets folk fortælle om de seneste forskningsresultater, som de mange detektorfund har resulteret i.

Fakta - Tid og sted:

Danefæudstillingen: Nationalmuseets forhal 30. januar – 31. december 2015
Danefædag 30. januar kl. 10:30 – 15:30 i Nationalmuseets festsal.

Fakta: Danefæ

• Danefæ er genstande fra fortiden, der findes i jorden i Danmark. Langt det meste danefæ findes med metaldetektor af danske amatørarkæologer.
• Danefæ er ofte forarbejdet af guld, sølv, bronze eller rav. Alle mønter før 1536 er danefæ. Det samme er sjældne mønter og mønter af ædelmetal ældre end 100 år. Stenøkser og genstande fremstillet af ben, tak eller træ kan også være danefæ.
• Danefæ tilhører staten. Det skal afleveres til et lokalmuseum eller til Nationalmuseet. Til gengæld får finderen en skattefri godtgørelse bestående af metalværdien samt en dusør, hvis størrelse afhænger af fundets sjældenhed.
• Loven om danefæ kan spores tilbage til middelalderen. Nationalmuseet administrerer danefæloven, der sikrer, at vigtige fund fra Danmarks fortid bliver bevaret for kommende generationer.
• Langt de fleste danefæfund deponeres på det lokalmuseum i hvis område, fundet blev gjort.

  Pressemeddelelsen som PDF fil kan downloades her

Breaking News !

Hannes fantastiske fund på falster denne fordrukne romer bliver undstillet på Nationalmuseet. Åbningen af danefæ udstillingen er fredag den 30 januar 2014. Denne dag er der 120 detektor entusiaster på plads som en del af Nationalmuseets Danefædag.
Endnu engang et stor tillykke til Hanne med det flotte fund og danefæ godtgørelsen.

Hannes romer figur blev placeret på 8. pladsen på danefæ top 10 for de bedste fund i 2014. Se videoen her fra DK4

Unikt Unikt danefæ kaster nyt lys over Falsters forbindelser til Romerriget.

Navnet er Papposilenos. Han er 2000 år gammel og kommer fra Romerriget. Han ser ud som den græske filosof Sokrates. Han er festlig, fed og fordrukken, og så har han ligget i med adskillige.

Dét er den korte historie om et unikt fund af danefæ, som er dukket op ved Falsters Virke nær Falkerslev på Falster. Fundet er en lille bronzefigur. Den forestiller satyren Papposilenos, som i romersk mytologi var en fast følgesvend til vinguden Bacchus, som er kendt for heftige fester, hvor der blev drukket igennem.

At figuren kom til Nationalmuseet, skyldes finderen Hanne Jensen, som fandt den tilbage i efteråret 2010, da hun sammen med andre medlemmer af Furesø Detektorgruppe var inviteret på gæstevisit på Falster.

- Det er mit første metaldetektorfund overhovedet. Da den dukkede op, syntes vi alle, at den så ny ud, og at det derfor nok ikke var noget særligt, men jeg tog alligevel figuren med hjem, fortæller Hanne Jensen. Et andet medlem af detektorgruppen fandt via internettet ud af, at figuren måske var danefæ, og derfor sendte Hanne Jensen den til Nationalmuseet.

På Nationalmuseet er arkæolog og museumsinspektør Peter Pentz meget glad for, at den lille figur blev indleveret. Figuren, der dateres til perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr., er nemlig den første af sin slags nogensinde fundet i Danmark.

- At den slags figurer først dukker op nu kan skyldes, at mange detektorfolk tror, at de stammer fra 1800- og 1900-tallet, hvor man i stor stil har kopieret romerske genstande og solgt dem til turister, siger Peter Pentz, der opfordrer til, at man altid tjekker sine fund grundigt og ikke bare kasserer dem, hvis de ser nye ud.

Romerne drak igennem
Peter Pentz forklarer, at figurerne altid blev fremstillet som par, og at de oprindeligt har siddet på hovedgærdet af en romersk seng af den slags, romerne lå på, når de spiste og holdt fest.

- Romerne forstod at drikke igennem, og de holdt nogle voldsomme, dyriske fester, de såkaldte bacchanaler. Det var vilde drukfester afholdt til ære for vinguden Bacchus. Festerne var så vilde, at de på et tidspunkt blev forbudt, så det er derfor meget symbolsk, at netop Papposilenos, den mest fordrukne af vingudens følgesvende, prydede en sådan seng, fortæller Peter Pentz.

Ifølge mytologien var Papposilenos den ældste af følgesvendene, og det var ham, der førte an i løjerne, når romerne drak sig i hegnet. Derfor ser man ofte Papposilenos afbildet bærende på vinsække, med vinfade eller båret på et æsel, fordi han var plørefuld.

Papposilenos havde også den evne, at han - modsat de fleste mennesker - blev klogere, når han drak, og han er tilskrevet en lang række visdomsord, hvis indhold mange i dag nok vil betegne som tvivlsomme. Et af dem lyder: ”Det er det største uheld for et menneske at blive født, men når det nu er sådan, så kan man ligeså godt dø hurtigt.”

Fundet nær jernalderboplads
Hvordan en romersk sengefigur er endt på Falster, er uvist. Men figuren har et boret hul, der antyder, at den på et tidspunkt har haft en anden funktion, og derfor har hele sengen ikke nødvendigvis fulgt med.

Ifølge arkæolog Kasper Søsted fra Museum Lolland-Falster kan figuren være plyndringsgods, men der kan også være tale om diplomatiske gaver givet af romerne i forsøget på at skaffe sig allierede blandt Nordens barbarer.
Han mener, at det er et fantastisk lille fund, som supplerer den kendte viden om kontakt mellem Lolland-Falster og Romerriget.

- Netop Lolland-Falster er kendt for nogle meget enestående sæt bord- og vaskeservice samt sølvbægre importeret fra Romerriget i de første to århundreder e.Kr. Det er luksusgenstande, der oprindelig blev brugt af fornemme romere, så på den måde passer en figur fra en seng ganske fint ind i billedet, siger Kasper Søsted.

Kasper Søsted har også et bud på, hvor den romerske seng kan have stået.

- Fundstedet ligger lige syd for Falster Virke, som er et af Danmarks største forsvarsanlæg fra jernalderen, og man må formode, at det netop var omkring Virket, at datidens magtfulde falstringer holdt til. Museum Lolland-Falster har Ikke så langt fra fundstedet udgravet en boplads, som kan dateres til de første århundreder e.Kr., forklarer Kasper Søsted, som ikke vil afvise, at der stadig ligger en tvilling til Papposilenos og venter på at blive fundet i den falsterske muld.

Om datidens falstringer så også lå til bords, når de holdt fest, tør hverken Kasper Søsted eller Peter Pentz udtale sig om, men der var meget tæt kontakt mellem Skandinavien og Romerriget. De vil ikke afvise, at nogle fine romerske bordmanerer sneg sig ind hos datidens skandinaver, der af romerne blev betragtet som en flok fordrukne barbarer.

Papposilenos bliver nu erklæret for danefæ, og der venter Hanne Jensen en dusør.

Fakta: Bacchus og Papposilenos

• Bacchus var den romerske vingud og en af de mest populære guder i det gamle Rom. Han var det romerske modstykke til den græske vingud Dionysos. 
• Bacchus optrådte i selskab med hunde, æsler og muldyr samt satyrer. 
• Bacchus og hans følge var genstand for en voldsom og grænseoverskridende kult, der kredsede om umådeholden beruselse. 
• Papposilenos var den ældste af satyrerne og derfor den mest anerkendte. Satyrer er vilde, umådeholdende mytologiske væsner i menneskeskikkelse forsynet med bukkefødder.

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét.

Selvom vi i kalenderen skriver januar og det er vinter, så er vores detektorgruppe ikke inaktive. Så længe Kong Vinter ikke har sørget for at frosten har bidt sig fast i marken, er det flere i gruppen som trodser vejr og vind for at sikkre vores kulturarv.
Her under de sidste fund gjort i januar måned 2015