Påsketur blandt fortidsminder

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

Langdysse med 5 kammreFoto: Freddy Arntsen

Her en lille fortælling fra påsken 2012.

Da der var blevet dårligt vejr, betsemte jeg og familien sig for at køre en lille tur rundt i det øst fynske landskab. Dette uden at have undersøgt hvad vi skulle kigge på. Efter lidt kørsel fra Tårup Strand havnede vi i fortidsmindernes ”mekka”, Lykkesholm.
For de af jer der ikke har været der, vil jeg anbefale en en tur forbi når i er på disse kanter.

Besøg Danmarks længste langdysse, Lindeskov Dyssen, som er 168 m. lang og 10 meter bred. De fleste af dyssens 126 randsten er bevaret. Ud til Assensvej ligger en langdysse med 5 kamre. (Foto fra dagen her øverst.)

I hestehaven ligger et lille område med 2 langdysser, 1 runddysse og et dyssekammer fra bondestenalderen, som er ca. 3500 før kr.

Derefter kan man så smutte på skovtur og se det flotte Magelund Voldsted, hvor der lå en borg i 1200- og 1300 tallet. Borgebanken er meget høj med sine 15 meter og 70 meter lang. Bare man kunne hævet sin detektor ud af bilen og søgt i dette område i nogle timer.