Invitation til fællesmøde

Skrevet af Museumsinspektør - Mette Palm d. .

Kære amatørarkæologer og detektorfolk i Nordsjælland

Den arkæologiske afdeling på Museum Nordsjælland vil gerne invitere alle medlemmerne fra de amatørarkæologiske foreninger i Nordsjælland til et fællesmøde, hvor vi vil informere om vores nye museum og fortælle om de ændringer, som museumsfusionen indebærer for amatørarkæologer og detektorfolk i Nordsjælland.  Det kan f.eks. være rart at vide hvor og til hvem, man skal henvende sig med sine fund og forespørgsler.

Dernæst vil vi gerne snakke med Jer om, hvordan vi bedst kan samarbejde mellem henholdsvis museum og arkæologigrupperne og arkæologigrupperne imellem. Hvilke ønsker har I til samarbejdet og hvad kan I selv byde ind med? Det er to punkter, som I gerne må tænke over inden mødet.

I skal naturligvis ikke snydes for et par arkæologisk foredrag. Arkæologiske highlights er en præsentation af vigtige udgravninger fra Museum Nordsjællands område, hvor amatørarkæologer og detektorfolk ofte har spillet en væsentlig rolle. Desuden vil Esben fortælle om Detektorfund og detektorbrug.

I løbet af aftenen vil der være lejlighed for at drikke en kop kaffe sammen med medlemmer fra de andre amatørarkæologi- og detektorforeninger.  

Vi håber at se både nye og kendte ansigter

Med venlig hilsen
Liv Appel, Mette Palm og Esben Aarsleff

Praktiske oplysninger


Tid: onsdag den 1. juni 2016 kl. 19-21
Sted: Kedelhuset, Fredensvej 12B, 3400 Hillerød
Tilmelding: af hensyn til traktementet må man gerne tilmelde sig på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. men det er ok bare at dukke op. Det er gratis at deltage.
Parkering: p-vagterne i Hillerød er meget aktive, så vær sikker på, hvor du parkerer! Der er en grusparkering på Fredensvej, som er gratis. Grusparkeringen ligger meget tæt på Kedelhuset.

Vi samarbejder med