Nyhedsarkiv

Åbent hus på udgravningerne i Favrholm

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

onsdag d. 2. september 2020 kl. 15-19

Kom og hør om de mange resultater og se de nyeste fund fra de arkæologiske udgravninger i Favrholm, når Museum Nordsjælland holder Åbent Hus onsdag d. 2. september kl. 15-19.

Mødested: Skurvognene for enden af jernpladevejen ved Smørkildevej 10, 3400 Hillerød. Parkering skal ske på grus-arealet ved rundkørslen.

Alle opfordres til at medbringe fornuftigt fodtøj, da det er et ujævnt terræn. Arrangementet kræver derfor også en vis mobilitet.

Udgravningerne i Favrholm

Efter 5 års udgravninger på sygehusgrunden er arkæologerne nu i gang med at undersøge områderne mellem sygehusbyggeriet og gården Favrholm, hvor Smørkilefingeren i den nye bydel Favrholm skal anlægges. I næsten hvert eneste lille mosehul er der spor efter affald og sakrale handlinger, og på hver eneste forhøjning er der spor efter bopladser. Området har været et sandt El Dorado med et mylder af liv, men kun i udvalgte perioder af oldtiden. I andre perioder har der været helt affolket.

favreholm 01Arkæologerne i gang med udgravning af moselag. Foto: Museum Nordsjælland ©

Den første periode med befolkningsboom var for ca. 5500-5200 år siden, som svarer til første del af bondestenalderen. De tidligste bønder var tiltrukket af de fugtige overdrevslignende arealer, hvor de små forhøjninger var omgivet af vådområder. I vådområderne har man både smidt affald og ofret mennesker, økser og lerkar. Offerfundene er absolut de mest spektakulære, men affaldet giver det bedste indtryk af datidens beboere. Der er således fundet spor efter husdyr, blandt andet kvæg, svin og får. Desuden er der fundet masser af flint, både redskaber som knive og økser, men også restprodukter fra fremstillingen af redskaberne. Endelig er der fundet potteskår fra ødelagte lerkar, hvoraf en del har været flot dekoreret. Oprindeligt har der sikkert også været andet affald, for eksempel madrester, men det er ikke bevaret.

Det andet befolkningsboom ser vi i ældre jernalder for ca. 2500 til 1700 år siden. I denne ca. 800-årige periode er de mest massive spor fra tiden omkring 100-300 e.Kr., hvor man har anlagt huse på forhøjningerne og gravet tørv i mosehullerne. I de selvsamme moser ofrede man både lerkar, dyr, trægenstande og store mængder lyse sten. I to af moserne er der fundet større stenlægninger, som muligvis har været brugt til platforme i forbindelse med offerhandlinger. Man fortsatte desuden tidligere tiders brug af moserne til affald og andre aktiviteter, der afspejles i de mange knogler og lerkar i lagene fra den ældre jernalder.

De sidste bopladser forsvinder fra området i 4-500-tallet og først i 12-1300-tallet opfører man igen bygninger på arealet. Denne gang er der tale om en vandmølle, hvor møllekanalen og de sidste rester af møllehuset er bevaret. I forbindelse med udgravningen er der fundet store mængder trækul og brændte korn, som tyder på, at møllen er nedbrændt, sandsynligvis i 1300- eller 1400-tallet. Møllen tolkes som forgængeren for Favrholm Ladegårdsmølle, der blev fundet på arealet, hvor Klimaparken ligger i dag. Vandmøllen hørte til den middelalderlige landsby Egespur, som har ligget på markerne omkring Smørkilde Bakke, øst for Klimaparken.

favreholm 02Mikado i udgravningen. I forgrunden ses arkæolog Jason Leech. Foto: Museum Nordsjælland ©

De mange fund giver et fantastisk indblik i oldtiden og middelalderen, og selvom Danmarkshistorien ikke skal skrives radikalt om, så bliver vi meget klogere på datidens mennesker, både deres hverdag, men også de mange sakrale handlinger, som vi har fundet spor af. Mest epokegørende er nok spor efter mulige offerplatforme fra tiden omkring 100-300 e.Kr. Men en vandmølle fra middelalderen, som ovenikøbet er brændt ned, er bestemt heller ikke hverdagskost.

mns logo red

Åben udgravning: Jagten på den forsvundne Eremitage

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

MG 1998 960x320

august 26 : 9:00 - 15:00 Gratis

Kom og vær med når arkæologer fra Kroppedal Museum og Museum Nordsjælland rykker ind i Dyrehaven og går på jagt efter stedets første Eremitage. Onsdag d. 26. august, kl. 9 – ca.15.

Det Eremitageslot vi alle kender, er ikke det oprindelige. Det første byggede Christian 5. tilbage i 1694 til ophold under sine parforcejagter.

Gåden om Eremitagens placering forsøges nu løst, når arkæologerne går i jorden for at undersøge et område tæt ved det nuværende slot efter spor. Det er nemlig i området tæt ved slottet at en række genfundne kort fra tiden omkring år 1700 fortæller os, den første Eremitage skulle have ligget. Og da denne placering stemmer overens med den eneste udførlige beskrivelse af huset fra 1702, peger alt i retning af, at sporene efter Eremitagen må gemme sig netop her.

Den arkæologiske jagt efter den første Eremitage i Dyrehaven sker i et samarbejde mellem de to museer, Naturstyrelsen samt Sitemanager sekretariatet for Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, der sammen med Kristoffer Schmidt, museumsinspektør ved Museum Nordsjælland, og tidligere leder af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Jette Baagøe, har stået for de forudgående arkivalske undersøgelser.

På dagen for udgravningerne vil det være muligt ved selvsyn at følge jagten, mens udfaldet af undersøgelserne vil blive præsenteret mere indgående for publikum i weekenden d. 5.-6. september, hvor Nationalmuseet i samarbejde med site manager Jesper Munk Andersen ganske ekstraordinært vil udbyde en række særomvisninger med en guidet tur inden for i det nuværende slot og en præsentation af udgravningsresultaterne uden for. Der er grundet Coronarestriktioner begrænsninger på antallet af billetter hertil, som allerede nu kan købes på Eremitageslottet.dk for 125,- kr.

Læs mere i pressemeddelelsen August 2020, Jagten på den forsvundne Eremitage.

Detaljer

Dato: 26 august 2020
Tidspunkt: 9:00 - 15:00
Pris: Gratis

Arrangører

Museum Nordsjælland
Kroppedal Museum
Parforcejagtlandskabet

Sted

Eremitageslottet
DyrehavenKgs.
Lyngby,
2800 Danmark
+ Google Maps

Hjemmeside: https://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/eremitageslottet.html

Åbent hus på en arkæologisk udgravning

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

laugoe

Har du lyst til at besøge en igangværende udgravning?

Arkæologerne viser rundt og fortæller om den bronzealder og jernalder boplads som netop nu udgraves nord for Helsinge.

Hvordan har de boet og hvad har de levet af?

Hvad ved vi om livet i Helsinge og i Nordsjælland for omkring 2‐3000 år siden? Og hvordan kan historien skabe værdi for nutidens og fremtidens beboere?

Vær blandt de første, der ser fundene, som liver taget op af jorden.

Hvor: Troldebakkerne. Laugøvej 2300 Helsinge

Hvornår: Torsdag d. 27. august kl. 15‐19

mns logo red

Alugodstenen

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

DSC03262 01Foto: Niels Bødker Thomsen

Tæt på det sted, hvor Alugodkvindens grav blev fundet på flyvestationens område i vinteren 1944 er nu placeret en mindesten. Stenen står ved vejsiden ved den sydligste ende af vejen, Sandet og nær Naturformidlingscenter Hjortøgaard. Vejen forbi stenen var i oldtiden hovedvejen i vores område og var egnens forbindelsen mod nord og syd. Alugod kom fra Stevnsområdet af denne oldtidsvej og blev kort tid herefter begravet med sit brudeudstyr ved vejen.

Billedhugger Olav Johannisson har udsmykket stenen. Furesø Kommune og Naturstyrelsen har stillet sten og areal til rådighed. Kommunens Kulturpris 2019 har betalt mindestenen.

 

Foto 1 & 2 -Fotograf/skaber: Roberto Fortuna og Kira Ursem - Kilde: Nationalmuseet, Danmark
Foto 3: Niels Bødker Thomsen

Niels vinder kulturpris

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

nbt

Stort tillykke til amatørarkæologen Niels Bødker Thomsen for årets kulturpris. I går aftes fik han prisen og 10.000 kr overrakt af Tine Hessner (formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget) under overværelse af mange gæster i kulturhuset Galaksen. Niels var indstillet sammen med fem andre kulturelle ildsjæle, man han fik prisen for sit store arbejde med at få genskabt ansigtet på den unge kvinde, kendt som Alugod, der for 1800 år siden blev begravet på det sted, vi i dag kender som Flyvestation Værløse.

Busten af Alugod og historien om hende og rekonstruktionen af hendes ansigt kan ses udstillet på Furesø Museers lokalhistoriske afdeling på Mosegården i Værløse.

Vi samarbejder med