Fæsteplade til et remspænde

Skrevet af Freddy Arntsen d. .


Foto: Freddy Arntsen

Fund fra den 19. september 2012

Ja så er jeg kommet på mark igen. Og denne gang på en lille aftentur efter arbejde. Aftenen bød på en del skillingsmønter, samt dette "flotte" fund. En fæsteplade til et remspænde fra middelalderen. Den har forgyldning samt emalje indsadt. Et ikke helt almindelig stykke, da de fleste bliver fundet uden dette. Link her under af to tilsvarende fra ca. år 1300.

Tenvægt

Skrevet af Freddy Arntsen d. .


Foto: Niels Bødker Thomsen

Mads finder en tenvægt

Her foto af Detektorgruppens aller første fund af arkæologisk værdi. Den blev fundet af Mads Kristian Pedersen i Kirke Værløse. Dette fund blev gjort sidst på dagen på vores anden fællestur med gruppen.
Det er en lille tenvægt (nogle siger manknap) som er lavet af bly. Tidpserioden for en tenvægt er vikingetid og op til middelalder.

Det er ikke fundet andre vesentlige ting i området endnu, men vi skal igang med at søge i dette område igen til efteråret.



tv 01
Foto fra fundsted taget af Freddy Arntsen

Borgerkrigsmønt - Erik Menved MB486

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

menvedFoto fra Kalø Slotsruin som blev bygget af Erik Menved.

Så gik ture til Præstø til en tur med gode detektor venner. Her skulle vi afsøge en nymark. På marked var der rester fra stenalder boplads, så afslag og to halve økser blev der fundet, dog ikke med detektoren :o) På tværs af markem gik der en hulvej op mod en gård. Her blev der fundet 22 borgerkrigsmønter, 2 kobbersterlinger (min den ene) og en romer.

Min borger blev en MB468 af Erik VI Menved fra før 1314. Foto af mønten her under. Så efter en hel dag i det syd sjællandske, var det sjovt at kigge sine andre fund igennem og nyde ens borger på foto, Mønten er leveret ind til danefæ vurdering på det lokale museum.

Mini-biografi af Erik Menved:

emSøn af Erik 5. Klipping og Agnes. Var kun 12 år da faderen blev myrdet i Finderup Lade og han selv blev konge. Det var faderens modstander, hertug Valdemar af Sønderjylland, der var rigsforstander i samarbejde med fyrst Wizlav af Rügen og enkedronning Agnes.

I 1296 blev Erik Menved gift med Ingeborg af Sverige og i 1306 erobrede han Hjelm, hvor Marsk Stig havde boet til sin død. Jens Grand, som var af kongemordernes slægt, blev valgt til ærkebiskop i 1289 og måtte aflægge ed på at være loyal over for Erik Menved. Paven truede med at sende et korstog mod kongen og Jens Grand flygtede til Rom, hvor han forkyndte at det hellere måtte være en hedning eller en muslim, bare det ikke var kongen eller hans bror der sad på tronen. Nu sendte kongen et trusselbrev til paven og Grand blev forflyttet til Riga.

I 1301 fik kongen bekræftet den tyske Kejser Frederik 2.s Gyldne Bulle (forseglet statsakt) fra 1214 og det gav ham al land nord for Ejderen. I 1307 blev han byherre for Lübeck og Riga, som var underlagt ham allerede fra 1298.

Kongen foretog massehenrettelser i 1313, da bønderne gjorde oprør mod skatterne. Erik Menved døde barnløs og blev efterfulgt af broderen Christoffer.

Klik på foto for stor størrelse

Nu en Christian VIII fra 1842

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

christianVIIIFoto: Freddy Arntsen

Mønt forvandlet sig fra kobber til sølv!

Ja denne lå i min lille boks med vaseline for at løse jorden op så den kunne blive lidt ren. Og hvad ser jeg, denne mønt var så beskidt at jeg var 100% sikker på at det var en kobbermønt. Nu er den vasket og blevet ren og det viser sig så at være en: Christian VIII - 1 1/4 skilling fra 1842, en smuk mønt.

2 skilling fra 1677

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

ch 1677 frontFoto: Freddy Arntsen

Mit seneste fund fra i mandags.

En lille aftentur på en lille mark ikke langt fra Kirke Værløse, fik jeg et meget svagt signal, og et lidt mærkelig et af slagsen. Troede først at det var sølvpapir. Var ved at gå videre, men besluttede mig for at grave det op.

Så kom denne mønt til syne efter ca. 335 år i jorden. Den stod lodret i jorden, derfor det meget lille/svage og mærkelige signal. Så selv en erfraen detektor førere kan blive snydt!

Christian V. (15. april 1646—25. august 1699) var konge af Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Denne mønt er en 2 skilling fra 1677 og lå ca. 10 cm. nede i jorden.

På de sidste tre dage er det blevet til 20 mønter i alt, ikke dårlig synes jeg selv. De andre mønter er af kobber og ligger for øjeblikket i lidt kløver vaseline og vaskes rene her en af dagene, så må vi se hvad der kommer frem. Ved at 3 af dem er en 1 Skilling Dansk fra 1771, og dem er der jo lavet ca. 55 mill af.


Christian V. (15. april 1646—25. august 1699) var konge af Danmark og Norge fra 1670 til 1699.

Flere artikler ...

Vi samarbejder med