Bronze fibel fra ca. år 650

Skrevet af Freddy Arntsen d. .

Fibel
Her ses det ca. 3,5x3 cm store stykke af en pladefibel, hvor rester efter fortinningen stadig er synlig enkelte steder. Foto fra fundstedet.

Før udgravningen i Niverød gik i gang blev hele marken undersøgt med metaldetektorer af medlemmerne af Furesø Derektorgruppe og Hørsholm Arkæologiske Forening. De mange timer på marken blev belønnet med fundet af den broche, der er vist her under på siden. Der er tale om et fragment af en pladefibel af fortinnet bronze, smukt ornamenteret med dyreornamenter. Stykket er fra 6. eller 7. århundrede, og er det eneste af sin slags i området.

Ved udgravningen blev der generelt kun fundet få genstande, og der blev ikke fundet flere smykker eller andre metalgenstande.